Daghjemmet

Daghjemmet er et aktivitet- og samværstilbud efter servicelovens § 104. I Daghjemmet er der fokus på borgerens ressourcer og muligheder frem for begrænsninger. Aktiviterne er med til at udvikle og vedligeholde fysiske, psykiske og sociale kompetencer. For en mindre gruppe beboere med særlige behov, tilbydes dagaktiviteter midlertidig fra døgnafdelingen. Fra oktober 2016 ibrugtages et nyt dagtilbud særligt indrettet til denne gruppe. Ud over Bakkehusets beboere er der også mulighed for at optage eksterne borgere.

Tilbudet på Daghjemmet har til formål at:

  • Skabe livsglæde og udvikling
  • Udbyde aktiviteter/samvær tilpasset den enkeltes lyst og formåen
  • Støtte borgeren i at udvikler og anvender deres ressourcer.
  • Give borgerne et dagligt miljøskifte
  • Give den enkelte en høj grad af nærhed

Uddannelsesprofil:

I den samlede personalenormering på Daghjemmet udgøres af 9 faste medarbejder som suppleres af medarbejdere fra bo-afdelingerne. Medens Daghjemmets faste medarbejdergruppe sikre kontinuiteten i dagtilbuddet, har medarbejderne fra døgnafsnittet ofte den mere specialiserede viden omkring den enkelte borger.

Undtaget gruppen af borgere, der beskæftiges fra døgntilbuddet, skal daghjemsmedarbejderne principielt kunne håndtere Center Bakkehusets borgere samt et skiftende antal eksterne. Derfor deltager medarbejderne også i de fleste af de kurser der afholdes på centeret. Yderligere tilegnes ny viden gennem eksterne kurser med relevans for de opgaver tilbuddet løser. Det tilstræbes, at alle faste medarbejdere har deltaget i kurset ”Sanseintegration”.